Mourinho før skæbnekampen: “Det er enten liv eller død”
Det er dage præget af nostalgi for José Mourinho. Onsdag venter et opgør med enorm følelsesmæssig betydning, når hans Benfica tager imod Real Madrid i en regulær skæbnekamp om avancement til næste runde af Champions League. På pressemødet inden opgøret havde den portugisiske træner varme ord til overs for både sin tidligere klub, Álvaro Arbeloa og Xabi Alonso – men undgik behændigt at gå ind i Caso Negreira.
En helt særlig kamp
– Det er svært at forudsige sådan en kamp. Der kan ske så mange ting. Der er én ting, der altid er uomtvistelig i fodbold: Man ved aldrig helt, hvad der kommer til at ske. Du analyserer og lægger en kampplan, men der er altid et element af uforudsigelighed. Vi må respektere fodboldens natur og forberede os så godt som muligt. Spille med respekt. Vi ved, hvem modstanderen er – men også hvem vi selv er. De andre resultater interesserer os ikke. Kun en sejr giver os mulighed for at håbe. Målet er ét, sagde Mourinho.
Caso Negreira: “Det interesserer mig ikke”
Mourinho blev igen konfronteret med sine tidligere “hvorfor?”-udtalelser i forbindelse med Caso Negreira, men han afviste blankt at gå ind i sagen:
– Det interesserer mig ærligt talt ikke. Jeg lever min karriere dag for dag. Det, der er sket, er sket.
Dommer og transfervindue
– Jeg bryder mig ikke om at sige, at døren er lukket. Så længe markedet er åbent, ved man aldrig, hvad der kan ske. Jeg er ikke desperat i forhold til, om nogen spillere forlader klubben eller ej. Jeg er rolig. Hvad angår dommeren, bekymrer jeg mig aldrig om, hvem det er før kampen. Jeg tror altid på, at dommeren vil være den bedst mulige.
Arbeloa og de “unge” trænere
Mourinho blev spurgt ind til udtalelser om træneres manglende erfaring – og om Arbeloa:
– Jeg har stor respekt for, at I forsøger at dreje tingene i den retning, der passer jer. Spørgsmålet handlede om Spalletti, og mit svar handlede om ham. I år 2000 ringede Benfica til en træner, der aldrig havde trænet nogen. Han troede, de ville have ham som assistent – det er også sket for mig. I Spanien har I brugt det til at tale om Arbeloa, og i Italien om Chivu. De er begge mine “børn”, tidligere spillere og meget specielle for mig. Menneskeligt er de blandt mine yndlingsspillere. Arbeloa var måske ikke den bedste spiller, men han var en af de bedste mænd i Real Madrid. Jeg håber, det går ham fantastisk, og at han får en stor trænerkarriere.
Balance er nøglen
– Vi skal spille ud fra de kvaliteter, vi har – ikke dem, vi ikke har. For at vinde skal man score ét mål mere end modstanderen. Vi skal spille for at score, men uden at lide for meget. Balancen bliver afgørende.
Store ord om Xabi Alonso
– Xabi er endnu en af mine drenge. Jeg har kun positive minder om ham. Jeg følte det samme, da jeg stod over for ham, som jeg vil føle i morgen mod Álvaro. Det, han har præsteret i Leverkusen, er fantastisk – og også det, han nåede i Madrid. Hvad der skete bagefter, interesserer mig ikke. Alt kan ske. Lige nu er han sikkert meget lykkelig, for han har vist, hvilket trænerniveau han kan nå.
Champions League og betydningen af Leverkusen
– Jeg tror ikke, markedet og kvalifikationen hænger sammen. Vi lavede et transfervindue i sommer og forsøger nu at forbedre os med balance. Den manglende kvalifikation kan ses fra flere vinkler. Det største problem i denne fase var nederlaget hjemme i en kamp, vi burde have vundet. Nu står vi med ni point. Vi har også tabt andre kampe, men nederlaget mod Leverkusen har været afgørende for stillingen.
Råd til Arbeloa?
– Jeg ønsker, at det går ham godt. Arbeloa kan træne enhver klub i verden. Real Madrid kan ansætte hvilken som helst træner – og jeg håber, det går godt. Forestil jer så med Álvaro. Bare ikke i morgen. Jeg holder af Arbeloa og Madrid. Jeg kan ikke give ham råd. Det vigtigste er, at han er lykkelig. At være træner er en svær mission, fordi der er så mange, der kritiserer og taler om dig hver dag. Det er vigtigt, at man kan lide det.
Ingen snak – kun kamp
– Jeg har ikke talt med ham. Mit telefonnummer er kompliceret. Jeg har kun klubbens telefon og familiens. De andre numre skifter. Der er ingen grund til at ringe for at ønske held og lykke – han ved det allerede. Kampen er enkel: Hvis vi ikke vinder, er vi ude. Uafgjort eller nederlag betyder exit. Vinder vi, finder vi ud af det i omklædningsrummet.
Enten vinder vi – eller også er vi færdige
– Vi har intet at tabe. Vi spiller mod et stort hold med store spillere. Det er enten at slå ihjel eller dø. Vi vil forsøge gennem balance, for uden balance vil Madrid straffe os.

