Dani Carvajals fremtid er usikker
De sidste par år har forsvaret været et stort problem for Real Madrid. Selv i perioder med succes. Panikken omkring forsvaret fortsætter da man, i øjeblikket, kun har seks forsvarsspillere i tankerne til næste sæson. Det drejer sig om nytilkomne Dean Huijsen, Álvaro Carreras og Trent Alexander-Arnold samt Raúl Asensio, Éder Militão og Dani Carvajal. Antonio Rüdiger og David Alaba har begge to kontraktudløb til sommer. Man regner ikke med, at Real Madrid forlænger med dem.
Det samme gør sig gældende for Dani Carvajal, som heller ikke kan være sikker på at fortsætte. Real Madrid-veteranen, som er den eneste spiller tilbage fra den ikoniske La Décima-sæson, har været ude størstedelen af denne sæson. Faktisk har han kun spillet 10 kampe, hvilket har vakt bekymring blandt ledelsen. Højrebacken fik sig en korsbåndsskade mod Villarreal i oktober 2024. Siden da har han ikke levet op til niveau. Det er efterfølgende blevet til flere skader.
Carvajal er forberedt på afgang fra Real Madrid
Dani Carvajal ved godt, at hans bedste dage i klubben ligger bag ham. Spanieren har derfor gjort sig tanker, om hvor hans næste fodboldkapitel skal være. Real Madrids nummer 2 vil IKKE møde Real Madrid. Derfor skulle destinationer som USA, Saudi-Arabien og Qatar være tiltalende for veteranen. Flere gange har spilleren udtalt, at han en dag vil dele omklædningsrum med tidligere holdkammerat og svoger, Joselu, som til dagligt spiller for Al Gharafa SC i Qatar. Dog er intet sikkert.
Dani Carvajal ankom til klubben i år 2002, hvor han spillede sig op gennem ungdomsrækkerne. Efter et lejeophold i tyske Bayer Leverkusen, etablerede han sig på højrebacken. Her er det blevet til seks Champions League-titler, fire LaLiga-titler og meget mere.

