Arda Gülers mentor anklager Real Madrid-spillere for mobning
Serhat Pekmezci, tidligere ungdomstræner og mentor for Arda Güler, retter alvorlige anklager mod Real Madrid. I et interview med det tyrkiske medie Sports Digitale hævder han, at den unge tyrker udsættes for mobning i den spanske storklub – og at det ifølge ham kommer fra egne holdkammerater.
– Selvom Real Madrid er en megaklub, lider Arda Güler under mobning. Det er ikke, fordi han har klaget til mig, men jeg vidste, at det ville ske. Jeg sagde til ham, at han skulle have tålmodighed, siger Pekmezci i et interview, der har skabt stor opmærksomhed i Tyrkiet.
“Et problem med egoer”
Pekmezci lægger ikke skjul på, hvem han mener står bag.
– Mobningen kom fra spillerne. Der er en gruppe, som ikke har kunnet acceptere Arda. Desværre er det spillere med meget store egoer.
Ifølge mentoren er Güler normalt både rolig og bevidst om sin situation, men presset har sat sine spor.
– Arda er meget tålmodig og moden, men selv han er begyndt at gøre oprør og tænke: “Hvorfor er det altid mig?”
Påstande om Klopp og Xabi Alonso
Pekmezci går endnu videre og hævder, at en giftig kultur i omklædningsrummet har haft konsekvenser for trænersituationen i klubben.
– Klopp sagde allerede, at nogle spillere skal forlade Madrid, før han kan komme. Det er også derfor, at Xabi Alonso rejste, påstår han.
Der findes dog ingen officielle udtalelser fra hverken Klopp eller Real Madrid, der bekræfter disse påstande.
“Fenerbahçe er større end Real Madrid”
I interviewet retter Pekmezci også fokus mod sin tidligere klub Fenerbahçe og kommer med en opsigtsvækkende sammenligning.
– Jeg har altid sagt, at Fenerbahçe ikke er anderledes end Real Madrid. For mig er det faktisk en større klub. Vi har et basketballhold, der har vundet EuroLeague. Vi har verdensklasse-atleter og legender som Oguz og Aykut, der kun har tjent Fenerbahçe. De arbejdede hårdt, svedte for trøjen og blev forbilleder for kommende generationer.
Egen dramatisk afsked
Pekmezci, der i sin tid var med til at hente talenter som Arda Güler og Yusuf Akçiçek til Fenerbahçe, fortæller også om en konfliktfyldt afsked med Istanbul-klubben.
– Jeg blev fyret. Akademidirektøren og den administrative leder var ikke tilfredse med mig. De opløste mit team og sagde: “Du kan gøre det alene.” Derefter udsatte de mig for brutal mobning.
Hård kritik af Jhon Durán
Mentoren kommenterede også Fenerbahçes lejeaftale med colombianske Jhon Durán fra Al-Nassr i juli 2025.
– Vi har nok materiale til at skrive en bog om 2026-sæsonen. En spiller ved navn Durán blev hentet, og det skabte enorm begejstring – som om det var Messi, der kom. Men det viste sig, at han har alvorlige mentale problemer, sagde Pekmezci.
Udtalelserne har vakt debat i både Tyrkiet og Spanien, men der er indtil videre ikke kommet nogen officiel reaktion fra Real Madrid eller Arda Güler selv.
Jeg forstår godt hans reaktion, men jeg synes stadig ikke den er okay, men det er menneskeligt. Jeg synes dog ikke det er en helt uacceptabelt reaktion, hvor den Vini havde i El Classico er i en helt anden kategori. Nu har Vini også vist de andre spillere i truppen, at det er okay at opføre sig sådan og uden der kommer konsekvenser. Så er linjen ligesom lagt. Interessant om Güler havde gjort det, hvis ikke Vini havde gjort det. Det tror jeg faktisk ikke.Madrid777 post=193360 skrev:
Forstår godt frustrationen i den situation. Hjernedødt af Arbeloa. Arda spiller også med glød og gejst. Man har før set ham blive hidsig på banen, hvilket overrasker en lidt for han ser sku så kær ud den dejlige tyrker.Fondo_Sur post=193349 skrev:
Lige indtil han bliver skiftet ud.mohbar post=193348 skrev: Den dreng er bare sympatisk
Forstår godt frustrationen i den situation. Hjernedødt af Arbeloa. Arda spiller også med glød og gejst. Man har før set ham blive hidsig på banen, hvilket overrasker en lidt for han ser sku så kær ud den dejlige tyrker.Fondo_Sur post=193349 skrev:
Lige indtil han bliver skiftet ud.mohbar post=193348 skrev: Den dreng er bare sympatisk
Den dreng er bare sympatisk
Så han har det fra...sin fri fantasi.
Han taber troværdigheden totalt når han så siger “Fenerbahçe er større end Real Madrid”.
Real Madrid har mig bekendt vundet EuroLeague 11 gange og tyrkerne 2 gange.
Arda har allerede været ude og modsige, at han skulle blive mobbet.

