Real Madrid Castilla møder Manchester United i Premier League International Cup

Real Madrid Castilla skal op mod Manchester United i kvartfinalen i Premier League International Cup.

Opgøret afvikles i Manchester over en enkelt kamp og de to klubber skal nu blive enige om en dato for afviklingen af kampen.

Real Madrid Castilla kvalificerede sig som nr. 2 i Gruppe A efter Everton, som man slog i gruppespillet. Her sejrede man også mod Wolverhampton, mens man spillede uafgjort mod Southampton og Manchester City.

Kvartfinale-kampen bliver træner Julián López de Lermas første i turneringen, idet de hidtidige kampe blev varetaget af Álvaro Arbeloa.

Manchester United kom også til kvartfinalen som toer i gruppe B efter tre sejre over Athletic Bilbao, Dortmund og Sporting Lissabon, mens man tabte til Anderlecht.

Seneste artikler...