Benfica klager over Federico Valverde
Kampen mellem Benfica og Real Madrid tirsdag aften har fået endnu et efterspil, da den portugisiske storklub har klaget over Federico Valverde.
Uruguayanerens hånd ramte Samuel Dahl i hovedet efter 83 minutter, men Federico Valverde slap for videre tiltale, da kampens dommer ikke reagerede og VAR blandede sig heller ikke - hvilket Benfica altså mener er forkert.
Portugiserne har derfor sendt en klage afsted til UEFA og håber, at sagen behandles inden de to holds returopgør i Madrid på onsdag.
Kampen vil naturligvis blive husket for episoden mellem Vinicius Junior og Gianluca Prestianni, men situationen omkring Valverde kan nu også risikere at få konsekvenser for Real Madrid.

