Rodrygo sender tak for støtten i svær tid
Rodrygo måtte i går vinke farvel til resten af 2026 - og dermed også sommerens VM-slutrunde i USA, Canada og Mexico - da det blev konstateret, at brasilianeren har pådraget sig en korsbåndsskade.
Det er naturligvis et hårdt slag for ham, men midt i al frustrationen, udsendte han denne tak for alle de hilsner og støtte, han har fået:
- “Selv uden at forstå det, stoler jeg på dig…
En af de værste dage i mit liv. Jeg har altid frygtet denne skade… Måske har livet været lidt hårdt ved mig på det seneste… Jeg ved ikke, om jeg fortjener det, men hvad kan jeg egentlig klage over. Jeg har oplevet så mange vidunderlige ting, som jeg heller ikke fortjente.
En stor forhindring er opstået i mit liv, i min karriere, og det forhindrer mig i at gøre det, jeg elsker allermest, i et stykke tid. Jeg er ude resten af sæsonen med min klub og ude af VM med mit land – en drøm, som alle ved, hvor meget betyder for mig. Og det eneste, jeg kan gøre, er at være stærk, som jeg altid har været. Det er ikke noget nyt.
Tak til alle for bønnerne, beskederne og kærligheden! Det betyder så meget for mig… Selvom det er en meget svær tid, lover jeg, at jeg ikke stopper her. Jeg tror på, at jeg stadig har mange utrolige ting foran mig, og jeg vil gøre alle, der tror på mig, stolte. Det er kun et på gensyn… Gud har kontrollen over alt.”

