Vitinha afviser Real Madrid: “Det ville være dumt”

Vitinha har afvist enhver mulighed for et skifte til Real Madrid. Den portugisiske landsholdsspiller understreger, at han er fuldt ud tilfreds i Paris Saint-Germain og ikke ser nogen grund til at overveje et klubskifte.

“Det ville være dumt, jeg tror ikke at det ville være det bedste for mig. Jeg har det rigtig godt her i Paris SG” lød det kontant fra Vitinha ifølge Marca, da han blev spurgt om rygterne, der i de seneste måneder har koblet ham sammen med den spanske storklub.

Midtbanespilleren har etableret sig som en central figur i PSG og er blevet en af holdets vigtigste spillere på midtbanen. Siden skiftet fra FC Porto i 2022 har han udviklet sig markant og er i dag en fast del af både klubholdet og det portugisiske landshold.

Den 26-årige portugiser gjorde det klart, at han føler sig værdsat i Paris, og at hans fokus udelukkende er på PSG’s projekter fremadrettet. Udtalelsen lægger dermed en dæmper på spekulationerne om en mulig transfer til Real Madrid, som ellers flere gange er blevet nævnt som en potentiel destination for midtbaneprofilen.

Seneste artikler...