AS: Real Madrid vil ikke gå efter Rodri

I forbindelse med, at Manchester City gæster Bernabéu onsdag aften, er der på ny begyndt at florere rygter om, at Real Madrid overvejer at forstærke sig med den tidligere Ballon d’Or-vinder, Rodri, denne sommer. Spanieren har kontraktudløb i sommeren 2027 og burde derfor kunne hentes til en overkommelig pris.
Men hvis prisen skulle være overkommelig, hænger det med stor sandsynlighed også sammen med, at Rodri ikke er den samme spiller, han var, før han blev ramt af sin korsbåndsskade. Og ifølge AS er der da heller ikke hold i rygterne om, at man vil hente Europamesteren, selvom der er plads til forbedring på netop den position.
Sportsavisen peger netop på den alvorlig knæskade som årsagen til, at et køb er udelukket, trods Rodri ellers har spillet fuld spilletid i syv af de foregående otte Premier League-kampe.
Adam Wharton, Vitinha og Kees Smit er tidligere nævnt, men de er enten uopnåelige, uerfarne og/eller alt for dyre. Angelo Stiller nævnes sjældent længere, så bedste bud er vel en af vores Castilla-spillere eller måske at hente Chema Andres tilbage fra Stuttgart.
