Abeloa har skabt sammenhold i truppen

Real Madrid sikrede sig i weekenden den femte sejr på stribe og det er blandt andet sket via to sejre over Manchester City og altså i El Derbi mod Atlético Madrid.

Her har man set et sammenhold blandt spillerne, som man skal rigtig langt tilbage for at finde tilsvarende og Álvaro Arbeloa kan ikke sige sig fri for en stor del af ansvaret, for det har nemlig været et mantra for ham og han udtrykte det selv meget præcist efter El Derbi-sejren:

  • Det er venskabets magt.

Forstået på den måde, at når man har en gruppe spillere, som er glade sammen og hver for sig, så har man også en gruppe, der kan arbejde i samme retning og det er derfor ingen tilfældighed, at Arbeloa har genrejst spillere som Rüdiger, Huijsen, Fede Valverde og Vinícius.

Det begyndte egentlig med en fælles middag i begyndelsen af februar, som var arrangeret af spillerne selv, men efterhånden dukker der flere og flere billeder op fra spillerne, hvor de sammen er til forskellige arrangementer, senest i fredags, hvor 12 spillere var til MMA-arrangement i Vista Alegre i Madrid og flere af spillerne spiller også padel sammen i fritiden.

Efter en blandet start for Arbeloa, ser man nu ud til at være på rette vej med en spillertrup, hvor flere forløser deres åbenlyse potentiale.

Seneste artikler...