Arda Güler: “Min karriere udvikler sig positivt"
Arda Güler oplever en klar fremgang i sin udvikling hos Real Madrid. Det fortæller den tyrkiske midtbanespiller ifølge Marca under den igangværende landsholdssamling.
“Jeg synes, min karriere udvikler sig positivt. Som jeg tidligere har sagt, kan jeg spille på flere positioner, og det giver mig et andet perspektiv på spillet. Det forbedrer også min spilforståelse,” udtaler Güler.
Den unge profil fremhæver især sin taktiske fleksibilitet som en styrke. Evnen til at tilpasse sig forskellige roller og systemer har gjort det lettere for ham at imødekomme Álvaro Arbeloas krav og bidrage i flere faser af spillet.
“Jeg føler, at jeg kan præstere bedre i begge ender af banen nu. Når jeg spiller i en mere tilbagetrukket rolle, er forventningerne fra træneren anderledes,” forklarer han.
Det tyrkiske landshold spiller akkurat som Danmark for at komme med til sommerens VM-slutrunde, hvor man senere torsdag tager imod Rumænien, inden det potentielt hedder enten Kosovo eller Slovakiet i en finale om en VM-billet.

