Mbappé afviser knæ-historie

Kylian Mbappé afviser på det kraftigste, at Real Madrid ved en fejl er kommet til at behandle det forkerte knæ og mener, at manglende kommunikation har betydet, at journalister har skabt deres egen historie.

I et interview i den franske landsholdslejr siger han:

  • Informationen om, at de (Real Madrids lægestab, red.) undersøgte det forkerte knæ, er ikke rigtig. Det er muligt, at jeg er indirekte skyld i det. Når der ikke er udmeldt noget, begynder alle at udnytte situationen, sådan er tingene. Jeg har altid haft en meget klar kommunikation med Real Madrid. Vi er i en vigtig del af sæsonen og jeg ønsker, at holdet vinder sine kampe.

Ophavsmanden til historien, Daniel Riolo, som er journalist på RMC Sport, kalder det dog en løgn fra Mbappés side:

De gør brug af en kommunikationsstrategi baseret på en løgn og ikke fortælle sandheden om denne groteske fejl med at undersøge det forkerte knæ. Jeg forstår intet af denne strategi. Hvorfor ikke bare fortælle sandheden? I stedet for at komme videre, fortsætter man den samme historie. At lyve er aldrig den rigtige løsning. Jeg tror, at det er Real Madrid, som har bedt Mbappé om det, fordi Real Madrid har skjult denne information i halvanden måned….Real Madrid er blevet ydmyget. Og Mbappé har ikke ønsket at gå mod sin klub. De besluttede at lyve og fortælle, at denne information er falsk, mens hele verden kender sandheden.  

Seneste artikler...