Nyt Real Madrid Femenino-nederlag til Barcelona

I onsdags tabte Real Madrid Femenino 2-6 hjemme mod Barcelona i Champions League. I går mødtes de to hold igen samme sted og denne gang blev det 0-3 til catalonierne.

Pau Quesada ændrede lidt på holdet og  det betød, at Caroline Weir måtte en tur på bænken for at give plads til Toletti og i det centrale forsvar blev Rocío sat ind som ekstra gardering, men lige lidt hjalp det.

Barcelona kom nemlig frem til mange chancer inden man i det 18. minut bragte sig foran ved Batlle og det blev faktisk første halvlegs eneste scoring.

Barcelona satte dog tingene på plads i begyndelsen af anden halvleg, hvor Putellas og et selvmål af Lakrar lukkede og slukkede opgøret, som betyder at Barcelona nu er 13 points foran Real Madrid Femenino i Liga F Moeve.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...