Camavingas fremtid usikker: Saudi-Arabien banker på

RealMadrid logo

Ifølge journalisten Sacha Tavolieri følger Saudi Pro League Eduardo Camavingas situation i Real Madrid. I de seneste uger er det kommet frem, at Eduardo Camavinga muligvis kan forlade den spanske hovedstad til sommer. Transfermarkt vurderer franskmandens værdi til €50 mio. Et beløb, som PIF-klubberne (Public Investment Fund) skulle være villige til at give for den 23-årige franskmand, ifølge transferjournalisten Sacha Tavolieri.

Eduardo Camavinga er ikke længere urørlig

På grund af Eduardo Camavingas mange skader samt svingende form i denne sæson, er spilleren ikke længere urørlig i klubben. Real Madrid meldes derfor villige til at sælge midtbanespilleren, som kom til klubben i sommeren 2021. Der er dog ikke hastværk omkring en mulig afgang af Camavinga for klubben, som stadig ser store kvaliteter i den 23-årige midtbanespiller. Særligt er de tilfredse med spillerens fleksibilitet. Han har vist, at han kan spille på mange positioner. Både som midtbanespiller, kant og endda venstreback. Klubben venter med at handle for meget i sagen for at sikre stabilitet i truppen forud for en sæsonafgørende periode.

Eduardo Camavinga kom til Real Madrid fra franske Stade Rennais for €31 mio. i en alder af 18 år. Han har været med til at vinde to UEFA Champions League-titler, to LaLiga-titler, et Copa del Rey-trofæ og meget mere.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...