ABC: Casillas bliver igen førstemålmand

Ifølge spanske ABC bliver der ikke rotation mellem målmændene i den kommende sæson og derfor går man tilbage til den mere traditionelle ordning, hvor en målmand spiller La Liga og Champions League, mens den anden målmand får Copa del Rey-kampene og nogle af de øvrige opgør.

Den spanske avis mener at vide, at Real Madrid allerede har kommunikeret ud, at det bliver Iker Casillas, som atter skal vogte målet, mens Diego López får en mere sekundær rolle.

Det betyder samtidig, at Real Madrid vil afvise ethvert tilbud på Iker Casillas, men man ser samtidig gerne at Diego López fortsætter i klubben og fastholder den positive konkurrence mellem dem.

Seneste artikler...