Målmandsmøde i Valdebebas

Real Madrid har for nylig afholdt et møde for La Fábricas målmænd i Valdebebas.

Mødet blev sat i stand af chefen for klubbens målmandsafdeling, Adrián Mondéjar, og var tænkt som en erfaringsudveksling blandt folkene på den post, hvor man ofte er helt alene og hvor forskellen mellem succes og fiasko oftest er minimal.

Der blev især fremhævet to eksempler på mødet. Den ene var naturligvis Javi Navarros fem fremragende straffesparksredninger i Youth League Final Four mod Paris SG og Club Brügge, der som bekendt endte med sejr til Real Madrid Juvenil A.

Det andet eksempel var målmand Guille Súnico, som i to år har ventet på sin chance og den kom så på Old Trafford for nylig, hvor Real Madrid Castilla kvalificerede sig til semifinalen i Premier League International Cup (man er nu i finalen, red.) og her gik målmanden ind og viste sit værd.

Det var egentlig meningen, at Thibaut Courtois og Andriy Lunin skulle have deltaget på mødet også, men de var forhindrede. I stedet deltog førsteholdets målmandstræner Luis Llopis og han delte ud af sine erfaringer til de unge og håbefulde målmænd.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...