Kees Smit skal komplementere Arda Güler

Real Madrid har længe vist interesse for Kees Smit som spiller i AZ Alkmaar. Real Madrid ser den 20-årige hollænder som et supplement til Arda Güler, da spillestilen minder om hinanden. Ifølge statistikker, har Kees Smit et gennemsnit på 6,42 afleveringer fremad på banen pr. kamp og en præcision på 88,1%, hvilket overgår Ardas 84,3%. Kees Smit er en spiller der godt kan lide at falde dybt ned, for at starte spillet fra dybe positioner, hvilket Real Madrid ser som en fantastisk måde at bygge spillet op på, i forlængelse af Real Madrids tyrkiske juvel. Derudover vurderes Kees Smit god til at bryde kæderne med sine afleveringer. Noget som Real Madrid har manglet siden Toni Kroos’ afgang.

Arda Güler har et gennemsnit på 4,18 progressive afleveringer pr. kamp, og disse er normalt korte og inden for den sidste tredjedel, mens Kees Smit leverer længere afleveringer og kommer fra dybere positioner. Hollænderen er kendt for at skabe chancer, uden at skulle sidde dybt på bolden.

Arda Güler overgår Smit i målinvolveringer

Arda Güler er mere målinvolverende af de to midtbanespillere. Den 21-årige tyrker har i denne sæson skabt 3,68 chancer i gennemsnit pr. kamp, hvilket er det højeste antal i LaLiga denne sæson. Han har scoret syv mål og leveret 18 assists for klub og nation i denne sæson.

Intet er dog afgjort omkring en transfer af Kees Smit. Klubben vil ikke skynde sig, men vil gerne have en mundtlig aftale på plads inden sommerens VM-slutrunde, hvis en transfer skulle finde sted.

Log-på for at kommentere


Ramos4's profilbillede
Ramos4 svaret på emne: #1 1 dag 16 timer siden
Kan faktisk godt se dem være en god duo.

Seneste artikler...