Florentino Pérez til Casillas: Du bliver her
Florentino Pérez og Iker Casillas mødtes i tirsdags for at diskutere målmandens fremtid i Real Madrid og ifølge spanske ABC var meldingen fra præsidenten klar.
Her fik Iker Casillas angiveligt at vide, at han godt kan glemme alle planer om at komme væk fra klubben og det sker blandt andet fordi hans situation ændrer sig til den kommende sæson, hvor han atter vil blive førstemålmand i La Liga og Champions League.
Hvis det står til Real Madrid, kan Paris SG således godt pakke sit lukrative tilbud til Casillas sammen, men der går samtidig rygter om, at Iker Casillas er fast besluttet på, at forlade klubben.
