Referat: Barcelona - Real Madrid 2-0, LaLiga, 35. spillerunde

Real Madrid tabte helt som ventet El Clásico og for andet år i træk har man foræret mesterskabet til Barcelona.

Real Madrids spillere lader til kun at have ild i øjnene, når de skal slå holdkammerater i jorden eller når de skal kritisere dommeren for dette eller hint og i går var der ikke megen gejst i de små hvidklædte haremisser, som ikke var kommet til Catalonien for at kæmpe for den sidste rest af ære.

Efter 18 minutter havde Barcelona scoret begge mål. Først Rashford på et direkte frispark op i målhjørnet og dernæst Ferran Torres, som udnyttede en perfekt frispilning fra Olmo til at lukke og slukke opgøret.

Bellingham fik sendt bolden i mål i anden halvleg, men han var blot en af fem Real Madrid-spillere i off side-position i situationen.

Barcelona havde chancer til flere mål, men som vanligt reddede Courtois Real Madrid fra et stort nederlag. Det er ikke en ydmygelse at tabe mesterskabet i El Clásico. Det er en ydmygelse at skulle se på disse Real Madrid-spillere, som er så ligeglade med trøjen.

Kampens spiller: Nej. Bare Nej!

Kampens badebold: Skal man tage Vinícius, der tror at han er Gud? Eller voldspsykopaterne Rüdiger og Tchouaméni? Eller lystløgneren Fede Valverde? Eller Mbappé, som midt i kampen, hvor vi er bagud med 2-0 poster et billede af netop resultatet på de sociale medier med et ”Hala Madrid” efter en uge, hvor han flækkende af grin er kørt hjem fra træning efter at have set en holdkammerat blive slået bevidstløs af en anden holdkammerat. I Guder, hvor er der nok af spillere at foragte.

Perspektiver frem mod de kommende kampe: Jamen, der er ingen perspektiver. Kun forfald og ligegyldighed.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...