Tre spillere står foran Grand Slam

Champions League-sejren i Lissabon åbnede op for, at Real Madrid i den kommende sæson skal kæmpe om yderligere to titler, nemlig den europæiske Super Cup og Mini-VM.

For Álvaro Arbeloa, Sergio Ramos og Xabi Alonso er det lige præcis de to titler, de mangler at vinde for at have vundet alle store titler på såvel klubhold som landshold.

Det drejer sig om følgende titler: La Liga, Copa del Rey, spansk Super Cup, Champions League, europæisk Super Cup og Mini-VM, samt på landsholdsplan EM og VM.

I Real Madrid-truppen er det kun Iker Casillas, som kan glæde sig over allerede at have vundet alt, hvad der er værd at vinde og han har i alt 19 titler på klub- og landsholds-plan.

Seneste artikler...