Haaland-agent og far afviser Riquelme

Det kom lidt som en bombe i går, da Enrique Riquelme i programmet El Hormiguero kunne offentliggøre et køb af Erling Haaland, hvis han bliver præsident.

Men måske har Enrique Riquelme gjort regning uden vært, for såvel Haalands agent som far har i et fælles opslag på de sociale medier afvist historien og i dag ventes også Manchester City at komme med en officiel udmelding i sagen.

Haalands agent, Pimienta, og Haalands far skriver således:
- Det er meget underholdende, men det er ikke sandt. Vi ønsker begge kandidater alt det bedste ved valget.

Enrique Riquelme har bebudet, at han har en juridisk bindende aftale med Haaland og at han vil betale alle medlemmernes sæsonkort i et helt år, hvis han ikke holder sit valgløfte om nordmanden.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...