La Gazzetta: Juventus interesserede i Brahim
Ifølge italienske Gazzetta dello Sport har Juventus rettet øjnene mod Brahim Díaz, og nu hvor præsidentvalget er overstået, skulle man være indstillede på at gøre alvor af interessen.
Avisen melder, at Juventus i noget tid har bekendtgjort sin interesse for Brahims lejr, og at næste step er et møde med Real Madrid og Florentino Pérez.
Brahim kommer fra en sæson, hvor det blev til ni assists og kun to mål – ét i slutningen af september i en 5-0-sejr over upåagtede Kairat Almaty i Champions League og senest et tæt på lige så ligegyldigt et af slagsen i den pointmæssigt ubetydelige sidste kamp i sæsonen, 4-2-sejren over Athletic Club.
Brahim Díaz er ifølge Transfermarkt i øjeblikket 35 millioner værd, og han kan let gå hen og have længere til spilletid i den kommende sæson, hvis Endrick og Nico Paz begge skal blive en del af truppen, for ikke at snakke om de offensive stjerner, der namedroppes i spansk presse som et kommende storindkøb.
Skulle en handel komme på tale, kan Brahim potentielt sætte sig på flyet til Torino sammen med Atlético Madrids Alexander Sørloth, der angiveligt skulle være tæt på at skifte til de zebrablusede.

