Real Madrid dominans på årets Champions League-hold – Syv spillere udtaget

UEFA har netop udvalgt 18 spillere til årets hold i Champions League, hvoraf syv repræsenterer Real Madrid. Ramos, Pepe og Carvajal er valgt i forsvaret, ved siden af Philipp Lahm fra Bayern München og Atléticos' Diego Godín. Da man kun har lukket 8 mål ind i 13 kampe, er det ikke overraskende at disse tre Real Madrid spillere, maler hovedparten af forsvarskæden hvid på årets CL-hold. Specielt Sergio Ramos har brilleret, men ikke kun defensivt. Med nogle gode offensive aktioner og vigtige mål, har spanieren sandsynligvis sat sig i hukommelsen hos de fleste Real Madrid tilhængere.
Alonso, Di Maria og Modrić, som alle har fået en plads på årets CL-hold, har også indfriet de fleste forventninger hos både fans, Carlo Ancelotti og BBC-trioen. Men især Di Maria skælder sig ud i Champions League, med hele seks assist og tre mål i kun 11 kampe.
Til sidst og ikke mindst er Ronaldo, som de fleste også forventede, blevet valgt i angrebet. Her står han side om side med Ibrahimović, Robben, Diego Costa og Marco Reus. Dog har portugiseren ladet sig kårer som årets topscorer med sin flotte rekord på 17 mål. Hertil må det siges, at dysten imod de direkte konkurrenter i angrebet, blev for stor en mundfuld for dem.
Los Blancos har noget at leve op til i næste CL-sæson, da man i denne vandt 11 kampe, spillede en uafgjort, og kun tabte en enkelt kamp.

CHAMPIONS LEAGUE TEAM OF THE 2013/14 SEASON:
Målmænd: Thibaut Courtois (Atlético de Madrid) og Manuel Neuer (Bayern München).
Forsvar: Philipp Lahm (Bayern München), Daniel Carvajal (Real Madrid), Diego Godín (Atlético de Madrid), Sergio Ramos (Real Madrid) og Pepe (Real Madrid).
Midtbane: Gabi (Atlético de Madrid), Iniesta (F.C. Barcelona), Ángel Di Maria (Real Madrid),Toni Kroos (Bayern Munchen), Luka Modrić (Real Madrid) og Xabi Alonso (Real Madrid).
Angreb: Diego Costa (Atlético de Madrid), Zlatan Ibrahimovic (PSG), Arjen Robben (Bayern München), Marco Reus (Borussia Dortmund) og Cristiano Ronaldo (Real Madrid).

Seneste artikler...