Se målene her: Real Madrid-legender besejrede Inter i Corazón Classic Match
Bernabéu dannede her til eftermiddag ramme om årets udgave af Corazón Classic Match, som er en velgørenhedskamp, hvor overskuddet går til Fundación Real Madrids projekter, som hjælper over 400.000 mennesker rundt om i verden.
Inter scorede kampens første mål, da Míchel Salgado begik et klokkeklart straffespark. Hernanes brændte i første omgang, men scorede på riposten til 1-0 kort før pausen.
I anden halvleg fik Real Madrid reduceret ved Pepe, der steg højt til vejrs, og headede et indlæg ind, der var fint slået af Toni Moral. Med et kvarter tilbage af kampen var det igen Toni Morals fremragende indlæg, der var hovedårsagen til et Real Madrid-mål. Denne gang fandt han David Barral, som kunne heade bolden i mål til slutresultatet 2-1.
Real Madrids spillere:
Contreras, Amavisca, Iván Campo, Pepe, Míchel Salgado, Makelele, Fernando Sanz, Karembeu, Granero, Pedro León og Aganzo.
Også indskiftet: Bizzarri, Velasco, Agus, Milla, Tébar, Toni Moral, Antonio Núñez og Barral.
Inters spillere:
Toldo, D'Ambrosio, Ranocchia, Lúcio, Maicon, Cambiasso, David Pizarro, Rodrigo Palacio, Karagkounis, Candreva og Pazzini.
Også indskiftet: Frey, Orlandoni, Zanetti, Galante, Santon, Borja Valero, Hernanes, Guarín, Emre Belözoğlu, Joel Obi, Van der Meyde, Pandev, David Suazo og Obinna.
