Arturo Vidal er førsteprioritet

Ifølge spansk presse har Real Madrid låst sig fast på Arturo Vidal som kommende forstærkning af midtbanen.

Den chilenske midtbanestjerne har længe været blandt Carlo Ancelottis favoritter og i programmet El Larguero for nylig fortalte Florentino Pérez, at Real Madrid ikke går efter hverken Sergio Agüero eller Paul Pogba til den kommende sæson.

Den kommentar kan naturligvis være et skalkeskjul a la hans berømte "Never, never, never" i forbindelse med købet af David Beckham, men Vidal synes altså at være den foretrukne spiller netop nu.

Der venter dog hårde forhandlinger med Juventus, for den italienske liga opererer ikke med frikøbs-klausuler og umiddelbart ligger prisen i omegnen af 50 millioner €, men Juventus skal angiveligt være villig til at slække på det beløb, hvis man til gengæld får enten Marcelo eller Ángel di María inkluderet i handlen.

Også Manchester United og Barcelona meldes interesserede i chileneren.

Seneste artikler...