Militão runder 700 dage på skadeslisten
Få fodboldspillere har været så uheldige som Éder Militão, der trods en imponerende fysik har rendt i så mange grimme skader, at han nu har rundet 700 dage på skadeslisten i Real Madrid.
Det startede i 2023 med en korsbåndsskade, der holdt ham ude i 231 dage. Det blev fulgt op i sæsonen efter med tre yderligere skader, herunder endnu en korsbåndsskade i det andet knæ, hvilket sendte ham ud af spillet i yderligere 255 dage. Og i den forgangne sæson blev det altså til fire skader mere, der nu har holdt ham ude i 214 dage og forventes at holde ham ude til en gang i efteråret.
Otte skader og 700 dage på skadeslisten på tre sæsoner er altså tallene for Militão, der ellers var at betragte som en af de absolut bedste centerbacks i verden og også har vist et flot niveau i de få perioder, han har været tilbage.

