Lønforhøjelse til Dani Carvajal
Real Madrid har angiveligt besluttet at belønne Dani Carvajal for hans flotte sæson i Real Madrid.
Efter en lidt nervøs start i klubben, trådte den unge højreback for alvor i karakter i foråret og derfor har Real Madrid besluttet at give ham lønforhøjelse.
Der meldes ikke noget om størrelsen på den nye løn, men han har hidtil været den næstdårligst betalte i klubben med sine 1,2 millioner € om året, kun overgået af Morata, som får 1 million € for sine anstrengelser.
Dani Carvajal nåede med sine præstationer at blive udtaget til Spaniens VM-bruttotrup, hvor han dog i sidste ende blev sorteret fra.
