Valdepeñas siger farvel til Real Madrid

Trods man havde tre venstrebacks i truppen, kom der et tidspunkt i den forgangne sæson, hvor man var nødsaget til at hive Víctor Valdepeñas op fra Castilla til sin førsteholdsdebut. Det blev dog også bare til den ene optræden for nu, for nu har den unge spanier selv taget afsked med Real Madrid på sine sociale medier.

 

Intet er officielt, men skal man tro spansk presse, er det hos Fiorentina, at Valdepeñas’ fremtid ligger. I hvert fald er det sikkert, at han skifter væk fra Real Madrid, for i sin afskedssalut takker han for de foregående syv sæsoner i klubbens akademi og sender en hilsen til alle, der har fulgt ham og hjulpet ham på hans fodboldrejse indtil nu.

Rygterne går på, at der er tale om en af de klassiske aftaler, hvor Real Madrid sælger 50 % af rettighederne til spilleren. Fiorentino skulle betale otte millioner for spilleren, der får en kontrakt på fem sæsoner.

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...