Real Madrid sejrede mod Ferencvaros

Lørdag aften spillede Real Madrid en venskabskamp imod ungarske Ferencvaros, og her vandt Mourinhos tropper med beskedne 2-1 i Budapest.

 

Real Madrid havde masser af kontrol i første halvleg, især ført an af en veloplagt Arda Güler. Tyrkeren selv fik en chance for at sparke på mål inde i feltet, ligesom Endrick kom til et par muligheder, men 1-0-føringen stod centerbacken Mario Rivas for, da han mødte et skarpt indlæg fra Alexis Ciria og stangede bolden flot i kassen.

Mourinho skiftede seks spillere i pausen, og én af dem, der kom ind, var Carlos Espí, og den unge spanier scorede kort efter til 2-0 på glimrende forarbejde fra Valverde, Güler og Endrick.

Ferencvaros fik reduceret efter 57 minutter, da den tidligere FCK- og Athletic Club-angriber Kenan Kodro alt for nemt fik lov af Huijsen og Rüdiger at møde et indlæg langt ude fra siden. Det blev dog også kampens sidste mål, så Real Madrid vandt altså med 2-1.

Real Madrids hold: Lunin, Dumfries (Trent, 46’), Joan Martínez (Rüdiger, 46’), Mario Rivas (Huijsen, 46’), Carreras (Fati, 83’), Valverde (Lacosta, 86’), Camavinga (Espí, 46’), Brahim (Bernardo Silva, 46’), Güler, Ciria (Vinícius, 46’), Endrick (Cestero, 64’).

Log-på for at kommentere

Seneste artikler...