Xabi Alonso: Jeg græd indeni

Xabi Alonso er blevet interviewet af Cadena COPE og Madridista.dk bringer det her med den altid sympatiske spanier:

Uro med Mourinho?
- Den sidste sæson var den mest urolige, men de to foregående var vi mere sammentømrede og der var ingen utryghed. Jeg har ikke selv følt utryghed, Real Madrid er det største på godt og ondt og man starter debatter ud af ingenting. I sidste ende er det dog resultaterne, som giver utrygheden. Vi havde tre år, hvor vi opnåede meget. Jeg ved, at du godt kan lide at snakke om Mourinho, men han er historie. Det er ikke et spørgsmål om ærefrygt, men om respekt.

Er du Mourinhista (Mourinho-tilhænger, red.)?
- Jeg er med den træner, som jeg har. Pellegrini, Mourinho og nu Ancelotti. Folk sætter etiketter på, men han er min chef og jeg kæmper for ham. Det var vigtigt efter alle de år, hvor vi røg ud i ottendedelsfinalen, at genvinde den plads, men ingen kunne være tilfredse med tre semifinaler. At vi i år nåede til finalen kan være en konsekvens, men det kan ingen vide.

Din fremtid?
- Det er en del af en fodboldspillers liv, lige nu har jeg det godt fysisk, men som årene går bliver jeg nødt til at vænne mig til en anden rolle, ikke at spille alle kampe og at andre vigtige spillere spiller min plads, mens jeg sidder på bænken. Man lytter til snakken, men det er uundgåeligt og jeg bliver ikke skør af hverken ros eller kritik.

Har du fortalt klubben, at du stopper på landsholdet?
- Hvis min krop har det godt og mit hoved har lyst til at fortsætte, så fortsætter jeg, men jeg har ikke snakket med klubben, ligesom de ikke har fortalt mig, at de foretrækker at jeg stopper på landsholdet.

Fremtiden på landsholdet?
- Afgørelsen er ikke udelukkende min, men jeg har ikke besluttet noget. Før Confederations Cup havde jeg ondt, men jeg er kommet mig over det. Jeg har ikke truffet en afgørelse, vi får at se efter VM-slutrunden.

Fraværet af Arbeloa?
- Han er min ven og gennem alle disse år har vi altid boet sammen og haft utrolige oplevelser og derfor er det normalt, at jeg savner ham, men han er blevet for gammel (griner, red.).

Vekslen López/Casillas?
- Grundet resultaterne og holdets generelle præsteren hen over sæsonen, er resultatet positivt. Vi er meget glade med det, som holdet har opnået og det er det vigtige.

La Décima?
- Vi havde stor lyst til at vinde Champions League for at kunne sige, at vi nu er en lille del af Real Madrids historie.

Græd du over ikke at kunne spille finalen?
- Jeg græd ikke, for tårerne kom ikke til mig, men jeg græd indeni uden at vise tårer.

Din løbetur på La Luz?
- De forsøgte at fange mig meget mere end man skulle tro, jeg grinte meget, især fordi de fik fat i Nacho.

Illarramendi?
- Det er hans første år efter at være rejst fra en landsby og La Real, men han har støtten fra sine holdkammerater og fra klubben. Real Madrid er en tyr fra tyrefægter-arenaen og man skal tage et skridt frem. I forhold til fremtiden kan han kun blive bedre. Alle havde det svært mod Dortmund, men kritikken blev stilet mod ham og det skal han lære at bære. Denne dag havde vi heldet, OK denne dag og så finalen, det er to kampe.

Trænings-session som central forsvarer for Spanien?
- Det var en tilfældighed under træningen, efter kampen mod Celta troede jeg ikke at der var nogen, som regnede med mig som central forsvarer.

 

Seneste artikler...