Ecodiario: Real Madrid vil ikke hente Luis Suárez
Ifølge spanske Ecodiario skifter Luis Suárez ikke til Real Madrid, idet Florentino Pérez har besluttet at man ikke vil forfølge muligheden.
Real Madrid har ellers økonomisk råderum til at foretage endnu et Galáctico-indkøb uden på nogen måde at blive ramt af Financial Fair Play-reglerne, men i modsætning til købet af Gareth Bale, skal Real Madrid betale hele købs-summen på en gang til Liverpool, hvis man vil have papir på den uruguayanske angriber.
Her fik Real Madrid en væsentlig bedre aftale med Tottenham, hvor man afdrager over fire år frem til sommeren 2016.
