Bale vil være Guldbold-kandidat

Gareth Bale endte med at få en god første sæson hos Real Madrid, hvor det blev til 19 assists og 22 mål, hvoraf de to af målene var med til at sikre Copa del Rey- og Champions League-titlerne.

Men den walisiske hurtigløber har forventninger om, at hans anden sæson i Real Madrid bliver endnu bedre og angiveligt skal han over for sit bagland have gjort klart, at han i den kommende sæson ønsker at blive en kandidat til Guldbolden og hjælpe Real Madrid til masser af titler (Real Madrid spiller om 6 titler i den kommende sæson).

Dermed håber Gareth Bale, at han kan følge i fodsporene på Luka Modric, som også havde en lidt problematisk første sæson uden deltagelse i optakts-sæsonen, men for alvor spillede sig op i sin anden sæson.

24-årige Gareth Bale nåede at vinde Carling Cuppen med Tottenham, men har altså allerede i sin første sæson i Real Madrid sikret sig Copa del Rey og Champions League også.

De seks mulige titler i den kommende sæson er: Europæisk Super Cup, Spansk Super Cup, Mini-VM for klubhold, Copa del Rey, Spansk Mesterskab og Champions League.

Seneste artikler...