Denis vil lave en "Jesé"
Denis Cheryshev vender denne sommer tilbage til Real Madrid fra et alt andet end vellykket lejeophold hos Sevilla, hvor han har været ramt af mange skader.
Hans muligheder i Real Madrid synes derfor særdeles begrænsede, men den teknisk velfunderede russer vil alligevel forsøge at overbevise Carlo Ancelotti om, at han skal have en chance.
Denis nåede sidste sommer at spille flere kampe under sæson-optakten, inden man besluttede sig for at leje ham ud, men samtidig må Real Madrid se bort fra Jesé helt frem til jul og derfor kan Denis være en offensiv mulighed.
