Reelle forhandlinger om Jan Oblak?
Madridista.dk bragte forleden nyheden om, at Real Madrid følger Benfica-målmanden Jan Oblak tæt, men nu tyder forlydender fra Spanien på, at forhandlingerne er langt mere reelle end først antaget.
Real Madrid skal nemlig arbejde ud fra en plan om at indlemme ham i førsteholds-truppen fra sæsonen 2015/16 og dermed lade ham blive i den portugisiske storklub i den kommende sæson også.
Den 21-årige slovenske målmand betegnes som et talent på linie med Thibaut Courtois og derfor følges han selvsagt af flere klubber.
Hans frikøbs-klausul er på 20 millioner €.
