Benzema vil blive i Real Madrid

Karim Benzema har imponeret i de første to kampe for Frankrig under sommerens VM-slutrunde, hvor det er blevet til 3 mål og 2 assists.

Den franske angriber har kontraktudløb næste sommer, men han er ikke i tvivl om, at hans fortsatte fremtid ligger i Real Madrid og derfor har han overladt det til sin agent, Karim Djaziri, at få formaliteterne på plads, således at der kan underskrives en ny kontrakt.

Der har ellers været en stor lyst blandt flere bestyrelsesmedlemmer i Real Madrid til at sælge franskmanden denne sommer, men det er yderst sjældent at Florentino Pérez´ "opfindelser" bliver solgt og Carlo Ancelotti har da også udtrykt et klart ønske om at holde på Karim Benzema, som på fremragende vis har indgået i samarbejdet med Cristiano Ronaldo og Gareth Bale i den forgangne sæson.

Seneste artikler...