Officielt: Zidane bliver Castilla-træner
Real Madrid har netop offentliggjort på sin officielle hjemmeside, at Zinedine Zidane overtager styringen af Real Madrid Castilla i den kommende sæson.
Den franske legende får Santiago Sánchez som sin assistent og man er allerede i fuld gang med at planlægge den kommende trup, som sandsynligvis kommer til at bestå af flere Juvenil A-spillere, som betegnes som endnu en ny Guld-generation i klubbens berømte La Fábrica.
Dermed må Luis Miguel Ramis se langt efter den stilling, som han gennem flere sæsoner har aspireret til og det bliver netop hans nuværende hold, som kommer til at udgøre grundstammen på næste sæsons Castilla-hold. Paradoksalt nok kan han i weekenden føre holdet til El Triplete (regionalt mesterskab, spansk mesterskab og Copa del Rey) og på mandag stå uden klub, idet hans kontrakt udløber den 30. juni og der er ikke fundet en løsning med succes-træneren endnu.
