El Confidencial: Real Madrid skuffede over Ángel di María

Spanske El Confidencial mener at vide, at Real Madrid efterhånden er godt trætte af Ángel di María og derfor slet ikke vil afvise et salg af argentineren denne sommer.

Den argentinske offensiv-spiller har haft travlt med at bringe sin egen fremtid i Real Madrid i tvivl med flere tvetydige kommentarer, når han er blevet interviewet ved VM-slutrunden.

Det er især bemærkningen for ganske nylig fra Ángel di María om, at han ikke ved hvor han spiller i den kommende sæson, men at han efter VM vil vurdere situationen, som har bragt sindene i kog på direktions-gangen i Real Madrid.

Di María har en frikøbsklausul på 100 millioner €, men Real Madrid menes at være klar til at lade argentineren få løbepas, hvis en af de mange interesserede klubber byder 50 millioner € og afløseren på Di Marías plads ventes at blive Monacos James Rodríguez.

Ángel di María fik i slutningen af 2012 en ny forbedret kontrakt og Real Madrid har ikke til hensigt at snakke ny kontrakt med ham allerede igen.

Seneste artikler...