COPE: Ultimatum til Casillas
Ifølge Melchor Ruiz fra spanske Cadena COPE har Real Madrid givet Iker Casillas et ultimatum til at afgøre sin fremtid.
Den spanske målmands-legende har frem til den 20. juli til at beslutte sig til, om han vil forlade Real Madrid. Herefter vil man ikke acceptere et salg.
På trods af, at Iker Casillas angiveligt har haft et møde med Florentino Pérez, hvor man er blevet enige om at videreføre samarbejdet, fortsætter rygterne om målmandens fremtid i klubben.
Det skyldes ikke mindst Casillas´ dårlige VM-præstationer, som har bragt tvivlen frem igen.
Real Madrid skal have givet samme ultimatum til Diego López, som ved adskillige lejligheder har slået fast, at han bliver i klubben.
