Benzema tæt på ny kontrakt
Karim Benzema er sammen med Frankrig færdig ved dette års VM i Brasilien og nu står den på sommerferie, inden der venter et nyt og spændende år for den franske angriber.
Hans præstationer gennem den seneste tid er dog blevet bemærket af Real Madrids sportslige ledelse og derfor regner man med at sætte sig til forhandlingsbordet, når Benzema vender tilbage fra ferie, for at underskrive en ny kontrakt.
Karim Benzema skal ikke vende tilbage til træning før 1. august og dermed får han en lang og tiltrængt ferie. Han indleder træningen i Valdebebas, inden han mødes med den øvrige spillertrup i USA den 5. august, en uge inden Real Madrid skal spille europæisk Super Cup mod Sevilla i Cardiff.
Karim Benzema har kontraktudløb i 2015, men det er et prioriteret mål for begge parter at få den aftale forlænget og det kan altså ske i løbet af august måned.
