En fodboldverden tager afsked med Alfredo di Stéfano

Det er dagen derpå og en hel fodboldverden er fortsat i dyb sorg over tabet af den bedste fodboldspiller gennem tiderne. Alfredo di Stéfano.

At den 88-årige legende har sat sig dybe spor i fodboldverdenen, vidner rækken af udtalelser fra ind- og udland, fra venner og fra "fjender", om. Madridista.dk har samlet et udpluk her:

Florentino Pérez:
- Di Stéfano er Real Madrid, hans legende vil overleve for evigt.

Diego Maradona:

- Han lærte mig mange ting, for mig var han en maestro.

Sergio Ramos:
- Det var ham, som gav mig trøjen, da jeg blev præsenteret og han sagde: Du må ikke glemme, hvad denne trøje repræsenter. Der er ikke noget større. Mit hovedstøds-mål i CL-finalen havde også hans ånd.

Iker Casillas:
- Han var en enorm personlighed, Real Madrids billed udadtil.

Nacho:
- Han har været et symbol på opofrelse og kamp for dette logo.

Dani Carvajal:
- Di Stéfano er, har været og vil altid være rendyrket Madridismo.

Paco Gento:
- Når Di Stéfano var på banen, så det ud som om at vi spillede med 14 mand.

Emilio Butragueño:
- Han var den bedste, fordi der var mange spillere samlet i en person.

Josep Bartomeu (Barcelonas præsident):
- Alfredo di Stéfanos figur er universiel. En Madridista er gået bort og en af de største fodboldspillere, der har eksisteret.

Enrique Cerezo (Atlético Madrids præsident):
- Atlético Madrid vil altid regne ham som nr. 1.

José Ángel Iribar (Tidligere Ath. Bilbao-spiller):
- Alfredo er et eksempel på sammenhold. Han er den mest komplette spiller, jeg har kendt og jeg havde det held at møde ham.

Gianni Infantino, UEFA:
- Der var stort set ingen fjernsyn og alligevel husker man denne myte. Det, han gjorde for fodbolden og for Champions League (den daværende Mesterholds-turnering) var virkelig fantastisk.

Barcelona-tilhængere på gaden:
- Der er ingen klubfarver. Di Stéfano er en legende.

Luis Suárez:
- Hvil i fred, Alfredo di Stéfano, et fodboldgeni.

Joseph Blatter:
- Han er den mest komplette spiller, jeg har oplevet.

Pablo Zabaleta:
- Jeg nåede ikke at opleve Di Stéfani spille, men en hel fodboldverden er helt sikkert i sorg. Må du hvile i fred.

Bobby Charlton:
- Jeg har mange kærlige minder om mine møder med Alfredo og jeg har det privilegium at kunne kalde ham min ven. Fodboldverdenen har mistet en stor spiller og en stor mand.

Quique Wolff:
- Jeg har med stor sorg taget afsked med Don Alfredo di Stéfano. En stor spiller! De store spillere går ikke bort, de bliver i vore hjerter og hukommelse. MAESTRO!

José Camacho:
- Di Stéfano har været Real Madrids historie og enkelthed.

Amancio:
- Hvor smukt at tage afsked med en spiller på hans stadion.

Cristiano Ronaldo:
- Det er en meget trist dag. For mig, for alle Madridistas, for hele fodboldverdenen.

Lionel Messi:
- For evigt, Don Alfredo di Stéfano, en legende, en af de store på og uden for banen. Mange tanker til hele hans familie og hans nære.

Michel Platini:
- Di Stéfano opfandt den moderne fodbold.

Johan Cruyff:
- Di Stéfano var mit idol, da jeg var dreng.

Jorge Valdano:
- Di Stéfano revolutionerede fodbolden og Real Madrid.

Herudover har en lang række fodboldforbund og klubber fra ind- og udland modtaget nyheden om Alfredo di Stéfanos død med stor sorg.

Seneste artikler...