Et minuts stilhed for Alfredo di Stéfano under aftenens VM-semifinale
FIFA viste igen i går sin totale mangel på situations-fornemmelse, da man gennemførte semifinalen mellem Brasilien og Tyskland uden at holde et minuts stilhed for en af verdenshistoriens absolut største fodbold-personligheder, Alfredo di Stéfano.
Det vil der blive afholdt under aftenens anden VM-semifinale mellem Argentina og Holland, men kun fordi det argentinske fodboldforbund har anmodet om det.
FIFA begrunder den manglende respekt over for Alfredo di Stéfano i går med, at han ikke havde nogen tilknytning til hverken Tyskland eller Brasilien.
I de seneste dage er det ellers strømmet ind med tilkendegivelser fra hele fodboldverdenen, fra klubber og forbund overalt på kloden.
