Bayern bekræfter: Kroos bliver solgt
FC Bayern München har netop bekræftet, at en af VMs bedste spillere, Toni Kroos, forlader det sydtyske.
Klubbens præsident Karl-Heinz Rummenigge fortæller ifølge AS, at Kroos forlader de tyske mestrer, fordi Bayern München ikke kan blive enige om en forlængelse med midtbaneprofilen. Ydermere bekræfter Rummenigge, at man forhandler med Real Madrid, da man ikke vil lade en af holdets profiler skifte gratis næste sommer.
Dermed rykker det forventede skifte til Real Madrid kun endnu nærmere. Som Madridista.dk tidligere har kunnet berette, forventes det at tyskeren kan præsenteres på torsdag og vil koste Real Madrid i omegnen af €25-30 millioner.
