UEFA straffer Alonso
UEFA har valgt at straffe Xabi Alonso for at udvise glæde efter Champions League-finalen, som Real Madrid som bekendt vandt efter at have været nede i kulkælderen store dele af kampen. Spanieren fejrede således Champions League-sejren med sine holdkammeraterne på grønsværen, hvilket ikke er tilladt ifølge UEFAs reglement, da han i selve finalen udstod en karantæne. Derfor har man valgt at tildele Alonso én karantænedag.
Tv3sport.dk henviser til AFP, som erfarer, at Alonsos karantæne ikke kommer til at påvirke spanierens deltagelse i første runde i Champions League gruppespillet. Alonso skal i stedet udstå sin karantæne mod Sevilla i den europæiske Super Cup.
Desuden er Real Madrid også blevet tildelt bøder for dårlig disciplin under kampen, hvor man fik fem gule kort undervejs. I alt skal man af med 18.000 euro. Også Atletico Madrid er blevet straffet.
