El Confidencial: James præsenteres i den kommende uge
Flere spanske medier melder her til aften, at det nu blot er et spørgsmål om tid, før James Rodríguez kan præsenteres som ny spiller i Real Madrid.
Den colombianske spiller var her til aften på kort gennemrejse i Madrid, da han skulle fra Bogota til Nice og det gav liv på de sociale medier, men ifølge El Confidencial har Real Madrid og Monaco forhandlet intensivt i de seneste dage og at colombianeren præsenteres i Madrid allerede onsdag eller torsdag for derefter at rejse til USA for at støde til Real Madrid-truppen.
Andre spanske medier mener at vide, at James Rodríguez først præsenteres efter at Real Madrid-truppen vender hjem fra USA, hvilket bliver omkring den 6. august.
Der meldes om en pris på 70 millioner € for James Rodríguez og der inkluderes ikke nogen spillere i handlen fra Real Madrids side.
