Florentino Pérez: Der kan ske noget på transfermarkedet frem til sidste dag

Florentino Pérez var i dag deltager, da det spanske fodboldforbund RFEF trak lod til den kommende turneringsplan i Liga BBVA.

Her blev Real Madrid-præsidenten spurgt, om man kan forvente flere indkøb og her tøvede han lidt, inden han svarede:

- Det vigtigste er, at sæsonen forløber normalt og at vi forholder os roligt. Som altid, som alle andre, begynder vi med store drømme. Vi ønsker alle at forstærke os og blive bedre. Nu kommer turneringen og her må vi kæmpe. Der kan ske noget frem til den sidste dag i transfervinduet, både med køb og salg.

Real Madrid bliver sat i forbindelse med Levante-målmanden Keylor Navas, som ifølge rygterne bliver præsenteret i Madrid i løbet af den kommende uges tid.

Seneste artikler...