Interview med Carlo Ancelotti i USA
Carlo Ancelotti mødte i dag spansk presse i USA, hvor Real Madrid er på træningstur.
Madridista.dk bringer en oversættelse af spørgsmål og svar her:
Hvordan oplever du sommerens marked i disse dage?
- Klubben gør et rigtig godt stykke arbejde. De to købte spillere er meget vigtige. De vil forstærke holdet. Vi har et rigtig godt og konkurrencedygtigt hold. Jeg forventer ikke noget. Jeg ved, at klubben gør et rigtig godt stykke arbejde, sådan som præsidenten har sagt. Intet mere.
Sidste år kom du til og målet var La Décima. Hvordan er dine fornemmelser under optakts-sæsonen?
- La Décima var et meget vigtigt resultat for os. Det er starten på en æra, som begyndte sidste år. Vi har drømmen om at fortsætte med at vinde titler. Derfor er truppen denne sæson mere konkurrence-stærk.
Har du bedt om Keylor Navas?
- Keylor er ikke Real Madrid-spiller. Lige nu har vi tre målmænd, som er de samme som sidste år. Vi er kun i optakts-sæsonen. Iker begyndte at træne i dag. For os er målmands-temaet ikke et problem. Sidste år var der megen debat om det, men ikke for mig. Jeg vil i starten af sæsonen bestemme hvem der skal være førstemålmand på holdet.
Pisczek fra Dortmund sættes i forbindelse med Real Madrid. Hvordan ser du ham?
- Vi har Dani og Arbeloa. Derudover kan Kroos og James spille forskellige positioner. De ved, at de har positionen midt på banen. Vi behøver ikke Pisczek. Det er ikke ensbetydende med, at han ikke er en god spiller. Men på denne position er vi godt besat.
Og Di María rejser?
- Di María er Real Madrid-spiller. Han skal deltage i optakts-sæsonen. Der er stor konkurrence med Kroos og James. Men jeg mener, at der i store klubber er kamp om pladserne. Sidste år havde vi problemer mod slutningen af sæsonen og med disse to fodboldspillere bliver vi mere konkurrence-dygtige.
I møder to italienske hold under optakts-sæsonen....
- Det er to klubber (Inter og Roma, red.), som har gjort det godt på markedet. De har købt vigtige spillere. Alt handler om at forberede sig godt. Resultatet er ikke det vigtigste. Inter har ændret mere end Roma, men de har købt en rigtig god spiller som Iturbe.
Bliver der rotation på målmandsposten i år, uanset hvem der er målmand?
- Sidste år besluttede vi det under optakts-sæsonen. Nu er det anderledes end sidste år. Iker begynder på samme niveau som de andre (Sidste år kom han senere i gang på grund af Confederations Cup, red.). I sidste ende vil jeg træffe en beslutning om målmands-posten som jeg gjorde sidste år.
Hvilke ændringer bliver der i forhold til sidste år?
- Sidste år var svært. Spillerne var meget fokuserede på at skabe et hold og implementere en spillestil. Vi kan udvikle os bedre. Vi har gjort et stort stykke arbejde. I år kan vi indlede sæsonen bedre.
Var købet af James Rodríguez virkelig nødvendigt?
- Real Madrids historie er markeret af, at man altid har ønsket at have de bedste spillere og med de største udviklingsmuligheder. Vi har købt en af de bedste spillere ved VM-slutrunden. Vi har behov for den slags spillere til fremtiden og ikke blot til nutiden.
Kan du lide optakts-sæsonen i USA?
- Det er en rigtig god erfaring. Sidste sæson og i år er vi blevet mødt med nogle fantastiske anlæg. Vi har spillet mod stærke hold.
Det spanske landshold floppede ved VM. Hvis man sammenligner Ikers præstationer med Keylor Navas´ i Brasilien, hvem bliver så førstevalg?
- (Griner, red.) At sammenligne Casillas med Navas nu er meget let. Spaniens fiasko ved VM er det samme som Italiens, Englands eller Brasiliens. Spanien vandt VM i 2010 og det er øjeblikke i fodbold. Spanien vil hurtigt blive konkurrencedygtige i verden igen. Det er ikke blot spillerne, som har deltaget ved dette VM.
Hvorfor er James ikke med i USA?
- James afsluttede VM den 30. juni og han behøver som alle spillere en måneds ferie og han har behov for at slappe af. Han begynder at træne i starten af august sammen med Benzema og Varane (I Ciudad Real Madrid, red.).
