Fortsat uklarhed om Keylor Navas

Ifølge spanske AS begynder Keylor Navas at blive utålmodig for at få sit skifte til Real Madrid gennemført.

 

En aftale er på plads mellem alle parter, men Real Madrid mangler fortsat at få løst sin egen målmands-situation, hvor der i øjeblikket et fire målmænd i førsteholdstruppen, nemlig Iker Casillas, Diego López, Jesús Fernández og Dani Pacheco. De to førstnævnte har på skift været meldt på vej væk fra Real Madrid, men i øjeblikket er ingen af dem tilsyneladende tæt på et skifte og en målmands-trio med dem og så Keylor Navas synes næsten for meget af det gode.

 

Der har dog hele tiden været lagt op til, at Keylor Navas skulle præsenteres i Madrid i denne uge og ifølge Al Primer Toque kommer det til at ske senere i dag, hvor costaricaneren ankommer til den spanske hovedstad for at gennemgå det obligatoriske lægetjek og efterfølgende underskrive sin kontrakt. Det er dog ikke bekræftet af Real Madrid, som dog har været særdeles sparsomme med oplysningerne, da Toni Kroos og James Rodríguez skulle præsenteres.

Seneste artikler...