James: Jeg skal kæmpe mig til en plads på holdet

 

James Rodríguez blev i går interviewet i colombianske Radio Caracol om sit kommende skifte til Real Madrid. Madridista.dk bringer en oversættelse her:

Dine første fornemmelser:

- At spille i Real Madrid er en drøm, jeg har stor lyst til at vinde titler. Jeg er glad og har stor lyst være med til at vinde titler i en klub som Real Madrid. Jeg kommer som en spiller mere. Der er mange stjerner og jeg vil forsøge at hjælpe. Jeg ønsker at lave mål og afleveringer.

Din passion for Real Madrid:

- Da Zidane, Beckham og Ronaldo var der, begyndte jeg at følge Real Madrid. Og eftersom jeg var dreng, faldt jeg for holdet. Nu, hvor jeg skal til at spille for klubben, er det helt specielt, det er klart.

Dit idol:

- Jeg vil ikke være som andre, men jeg beundrer spillere som Zidane, Roberto Carlos og Ronaldo, de var anderledes. Nu beundrer jeg andre, fordi de har talent.

Din mentalitet:

- Jeg træner meget, når træningssessionerne slutter vil jeg gerne blive i længere tid. Jeg kan godt lide at træne, for hvis man ikke gør det, så udgør man heller ikke en forskel. Det er noget, jeg lærte som 11-årig og det er ikke noget, jeg vil ændre fordi jeg er blevet ældre. Jeg har arbejdet med alt, soden jeg var lille, selv bolderobringer, man skal arbejde med alle aspekter for at blive bedre.

Hvordan kom skiftet i stand:

- Fra jeg fik kendskab til Real Madrids ønske om at købe mig, var jeg ikke i tvivl. Der blev snakket meget, men der var intet sikkert, men for en måned siden begyndte tingene at realisere sig. Real Madrid er en stor klub og jeg mener, at jeg er klar til udfordringen, men jeg kommer med stor ydmyghed. Jeg ved, at Real Madrid fulgte mig som helt ung, det er sandt, og da jeg havde en god VM-slutrunde, besluttede de sig for at købe mig. Men jeg forholdt mig roligt under VM-slutrunden, det gav mig ikke et ekstra pres, men derimod yderligere motivation.

Din tid i Monaco:

- Jeg havde to måneder, hvor jeg ikke spillede, fordi træneren ikke mente, at jeg var klar til det. Ranieri (Monaco-træner på daværende tidspunkt, red.) er erfaren og jeg respekterede hans beslutning, men da jeg fik chancen gjorde jeg det godt og holdet begyndte at spille bedre. Jeg lærte meget i Frankrig, hvor der spilles meget fysisk og taktisk.

Dine trænere:

- Jeg har lært meget af dem alle, Julio havde jeg i 15 år og ham har jeg lært mest af. I Porto lærte jeg også.

Hvilken position vil du helst spille i Real Madrid:

- Jeg står til disposition, hvor træneren ønsker det, jeg kan spille på begge kanter, lige bag angriberen eller som angriber, hvor han ønsker det. Jeg kan spille flere pladser og jeg er klar og vil arbejde hårdt for at vinde en plads blandt stjernerne. Det bliver en fornøjelse at kæmpe med dem.

Du ser dig ikke i startopstillingen?

- Det er klart, at jeg ikke bare kan glide direkte ind i startopstillingen, jeg er nødt til at vinde en plads og træne godt. Der er spillere, som har været der i flere år og det er jeg nødt til at respektere. Jeg skal arbejde hver dag for at få en plads.

Roserne fra Real Madrid-truppen:

- Jeg er meget taknemmelig, jeg ønsker at hjælpe holdet til at vinde, det er rigtig smukt at være blandt dem og det gør mig glad. Jeg har altid ønsket at spille med stjernerne og være blandt de store….

Blandt Real Madrid-folkene har du kun snakket med Cristiano Ronaldo:

- Jeg har ikke snakket med Ancelotti endnu, men når jeg kommer vil jeg gøre det. Jeg har snakket med Cristiano Ronaldo, som er den eneste, jeg har talt med. Han er en fremragende person og en stor spiller. Sidst, jeg snakkede med ham, var i forbindelse med returkampen i München, hvor han ønskede mig held og lykke ved VM-slutrunden, men vi snakkede ikke om Real Madrid.

Dagen, hvor du blev præsenteret:

- Det var en speciel dag, atypisk, at være sammen med så store folk på et historisk stadion, det er noget, jeg aldrig vil glemme. I en klub i den størrelsesorden…..for mig er det ret stort. Jeg ønsker at skrive historie i Real Madrid. Jeg ønskede altid som barn at komme til Estadio Santiago Bernabéu, men jeg fik aldrig muligheden. Nu har jeg opnået det og det er jeg glad for. Jeg kan lide at vinde og er klar til presset.

Din vision i Real Madrid.

Real Madrid er den største klub, der findes og for mig er klubben de bedste i øjeblikket. Når jeg så kampene hjemme, sagde jeg allerede ”Hala, Madrid”.

Barcelona:

- Det er en stor klub med store spillere, som jeg også beundrer og naturligvis respekterer jeg dem meget.

Ansvaret ved at bære trøje nr. 10:

- Det er stort, ikke bare nr. 10, nr. 8 eller nr. 9, det er en klub med stort pres og jeg forventer at kunne leve op til ansvaret.

Hvordan forestiller du dig dit første mål:

- Som det kommer, men frem for alt at vi vinder. Vi må se.

Et køb af Falcao:

- Jeg er sikker på, at han kan komme til Real Madrid, men det er ikke mig, der afgør det. Det er klubbens afgørelse, jeg siger bare, at han kan spille her, fordi han har kvaliteterne til det. Jeg har spillet med ham i mere end fire år, han har først og fremmest vindermentalitet. Real Madrid ønsker altid at vinde og det gør Falcao også, jeg håber at han kommer.

Din ankomst til Madrid:

- På lørdag vil jeg træne der. Jeg kommer på fredag (i morgen, red.). Jeg vil være klar til at få en god optakts-sæson i løbet af 9-10 dage, men det vil blive noget, som træneren afgør.

Vigtigheden af din far:

- Han fik mig til at spille og det er takket være ham, at jeg så tingene på en anden måde. Han var altid med mig. Nu er jeg 23 år og når jeg spiller godt eller skidt, får jeg altid råd fra ham. For han har forstand på fodbold og mange andre ting.

Minder fra din barndom:

- Jeg ville altid vinde, jeg kunne ikke lide at tabe og det er ikke noget, jeg vil ændre på.

Livet uden for banerne:

- Hvis jeg kan købe mad fra mit eget land, er det bedst, jeg forsøger at være sammen med min familie og dele mine øjeblikke med dem. Jeg bryder mig ikke om at være offentlig person, der er ikke noget bedre end at være i fred, men jeg er på et tidspunkt, hvor det er umuligt og det skal jeg vide at håndtere. Jeg ved, at jeg er i en stor klub, som er holdnings-dannende.

Din tilvænning til byen:

- Jeg søger hus. Jeg vil gerne have et med have og swimmingpool for at kunne holde grillfester, sådan vil jeg gerne leve, i ro og fred.

 

Seneste artikler...