Ancelotti: Nederlag giver bedre forberedelse til Sevilla-kamp

Carlo Ancelotti havde den positive mine på, da han mødte pressen efter nederlaget til AS Roma. Han var især tilfreds med første halvleg og så det faktum, at nederlaget giver mere tid til at forberede sig til den kommende Super Cup-kamp mod Sevilla.

 

Han sagde følgende:

 

Om kampen (mod AS Roma, red.):

- Vi forsøgte at gøre det godt. Holdet viste sig solidt, vi havde kontrollen og vi spillede godt i en time, men vi udnyttede ikke chancerne.

 

Startopstillingen i den europæiske Super Cup med alle mand:

- Der er mange spillere, som endnu ikke er vendt tilbage, alle forventes at være klar til Super Cuppen. Selv om man først kommer den 5. august (Kroos, Khedira, Marcelo og Ángel di María, red.), er det ikke ensbetydende med, at man ikke kommer til at spille. De har en uge til at blive klar.

 

Konklusioner om turen til USA:

- Vi har ikke haft problemer med skader og vi har forbedret spillernes fysiske form.

 

Cristiano Ronaldos genoptræning:

- Han træner godt og i de kommende dage vil vi se, om han kan træne med sine holdkammerater og få nogle minutter mod Manchester United. Jeg mener, at han er sin skade kvit, men vi skal gå frem med ro.

 

De positive konklusioner efter nederlagene:

- Jeg mener, at vi nu har bedre tid til at forberede os til Super Cuppen, mere hvile. Real Madrid kan aldrig være tilfreds med et nederlag, men vi får nu bedre tid til at forberede os til Super Cuppen.

 

Målmands-dilemmaet:

- Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvem der bliver førstemålmand.

Seneste artikler...