Raúl får bred vifte af opgaver
Real Madrid har angiveligt tilbudt Raúl at vende tilbage til klubben, men man mangler at få defineret hans præcise rolle, før man kan nå en mulig aftale med den legendariske spiller, som dog også har andre muligheder, som eksempelvis at spille videre i Qatar eller få en hovedrolle i det imponerende Aspire Academy i samme land. Han har også muligheder for at fortsætte sin aktive karriere i enten Asien eller USA.
Men rollen i Real Madrid ser ud til at blive meget større end sportsdirektør-stillingen, som han i første omgang er tilbudt som afløser for Miguel Pardeza, som har forladt klubben. Det er dog en rolle, som i forvejen varetages af den særdeles indflydelsesrige José Ángel Sánchez og derfor bliver det nok nærmere en rolle i Real Madrids sportslige ledelse, hvor han får en rolle tæt på banen og en rolle, hvor han er tæt på førsteholds-truppen og ungdomsholdene. Her får han også mulighed for at tage de træner-kurser, som han gerne selv vil i gang med.
Ifølge spansk presse blev ideen om Raúls tilbagevenden for alvor diskuteret i forbindelse med Champions League-finalen, hvor man også besluttede sig for at hente Fernando Hierro tilbage.
