Emirates bliver stadion-sponsor

Det bliver sandsynligvis Emirates, som skal være hovedsponsor for det nye Estadio Santiago Bernabéu.

Moderniseringen er i øjeblikket sat i bero af Højesteret, fordi en gruppe borgere har protesteret mod byggeplanerne og fordi EU Kommissionen er ved at undersøge mistanken om statsstøtte til Real Madrid.

Flyselskabet står klar med en årlig check på intet mindre end 160 millioner € og det betyder at udgiften på 400 millioner € til moderniseringsprojektet vil være hentet hjem på omkring 3 år.

Florentino Pérez har undersøgt flere muligheder for at finansiere projektet, heriblandt at lade en amerikansk investerings-fond stå for byggeriet, men i sidste ende er man angiveligt havnet ved løsningen at lade en sponsor lægge navn til Estadio Santiago Bernabéu og her har Emirates tilsyneladende vundet kapløbet foran giganter som Coca-Cola og Microsoft.

 

Seneste artikler...